Insomni

Under den globaliserede neoliberale kapitalisme er søvn for tabere - en decideret fornærmelse af et økonomisk system, der kræver konstant aktivitet og arbejde i sin endeløse jagt på sin egne perverse fantasier om profit og merværdi. Søvn er med andre ord en kompromisløs afbrydelse af senkapitalismens tyveri af vores tid.

I det 19. århundrede, efter det værste misbrug af arbejdere med industrialiseringen, som i dag er blevet udliciteret til Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika, opdagede fabriksledere, at det ville være mere profitabelt, hvis arbejdere fik korte pauser. Det ville gøre dem mere arbejdsomme og effektive på den længere bane. Men siden den neoliberale modoffensiv i 1970’erne - som først assimilerede og genskabte 68’ernes krav i kapitalismens billede og senere forstenede sig den totale neoliberale frimarkedskapitalisme, vi kender og lever under i dag – er hvile, søvn, regeneration, inaktivitet og helbred simpelthen ikke økonomiske prioriteter.

Den virkelighed, vi lever og begår os i er politisk organiseret efter kapitalens princip, der i mellemtiden er blevet helt naturlig for os: det er ”naturligt” at vi køber os til basale livsfornødenheder. Vores tilsyneladende irreducible fysiologiske og sociale behov – sult, tørst, seksuelt begær, behov for venskab og omsorgsfulde relationer – er under dette kunstige miljø blevet genskabt i varegjorte eller finansialiserede former. Senkapitalismen skaber med andre ord gennem vold og plyndring sine egne betingelser for at producere en konstrueret mangel.

Og hvorfor ikke, i overensstemmelse med denne logik, også profitere på søvn?

Derfor præsenterer jeg mit seneste produkt: Insomni, en pille der holder dig vågen i op til 72 timer, så du kan arbejde længere og hårdere. I tråd med at den universelle adgang til rent drikkevand over hele kloden er blevet systematisk ødelagt af forurening og privatisering (med den medførte monetarisering af flaskevand) er Insomni-pillen kort sagt vareliggørelsen af et fundamentalt menneskeligt behov.

For kan man ikke indvende, at et liv uden søvn giver mere personlig frihed og muligheden for at tilpasse sit liv i overensstemmelse med ens individuelle behov og begær?

Ville et liv uden søvn ikke give bedre chancer for at ”leve livet fuldt ud”?

Hvorfor ikke splintre vores naturlige behov for søvn og omsorgsfulde relationer til fordel for en retarderet fantasi om 3% årlig vækst i BNP og masseproduktionen af israelske missilsystemer, der kan lave børnekroppe til grød?

Søvn er, som Marx skriver, den sidste ”naturlige barriere” for kapitalismen, der ikke kan udslettes. Men til gengæld kan den ødelægges og udplyndres med Insomni-pillen.

Så vi ses bare på mandag.